Jeg har arbejdet 27 år for Mærsk og boet i 7 lande gennem mere end 20 år. Mine to børn er vokset op i internationale skoler, og har lært deres danske ved spisebordet og på sommerskoler i Danmark.
Nu er jeg i Hørsholm og er ved at starte en ny virksomhed op med svenske og danske investorer. Vi sælger højteknologiske services, der giver energibesparelser og forbedrer miljøet for rederier over hele verden.
Politik har altid interesseret mig. Under min studietid kæmpede jeg mod kommunisterne, der havde sat sig på hele studenterpolitikken på Handelshøjskolen – af alle steder!
Det fik jeg stoppet!
Jeg har været formand for den konservative vælgerforening her i Hørsholm i to år, og har nu besluttet at forsøge at blive valgt ind i kommunal bestyrelsen.
Vi bruger cookies på konservative.dk. Nogle sikrer at sitet virker, mens andre samler data ind til forbedring af din brugeroplevelse og markedsføring.
Du kan altid slette cookies fra konservative.dk igen. Læs mereLuk og accepter